If you love your workspace...

If you love your workspace  
- you'll love your work even more ...

Vi er ret glade for vores kreative workspace - Studio G13.

I juni mens vi havde allermest travlt fik vi mulighed for at flytte til et større studio. Er det ikke bare sådan det er? Rigtig gode muligheder kommer tilsyneladende altid i klumper. 

Det gamle studio var for længst begyndt at stramme mere og mere. Efterhånden, som vi fik leveret flere og flere materialer og emballage - og flere og flere projekter startede op, kunne vi ikke være der mere.

Det er virkelig fantastisk for inspirationen og arbejdsglæde at have fået god plads til store armbevægelser. Der er højt til loftet og som man kan se er der også et ret fantastisk ovenlys.

Nu er der god plads til at have mange forskellige materialer, en masse værktøj og dimser lige ved hånden. Det betyder, at når man får en idé så kan man bare gå i gang. Det er hurtigt for vores seje prototypehaj Camilla at få lavet en prototype på et design.

Der er også plads til at være i gang med flere projekter på én gang. Der er altid mange projekter igang når man er i opstartsfasen - både ting som bliver til noget og ting som ikke bliver til noget ...

Vi har fået et stort multifunktionelt arbejdsbord i midten, hvor vi kan eksperimentere med nye produkter, pakke workshop-æsker, ekspedere webshop-ordre, arbejde sammen med andre designere og invitere unge kreative hjerner indenfor til workshops.

Lige for tiden pakker vi æsker - with a little help from our friends and family (uvurderlig hjælp!)

Vi er egentligt bare flyttet over gangen. Vi bor altså i Vejle, i Spinderihallernes boblende opstartsmiljø sammen med en masse andre kreative virksomheder. Hver dag kl. 12 er der frokost ved langbordene, og vi har mulighed for at spørge en masse kloge inspirerende mennesker. Der er altid nogen, som har prøvet det før. Det kan vi godt anbefale.

Og som en særlig ekstra bonus er vi nu roomies med den inspirerende og dygtige svenske møbel- og interiørdesigner Maria Gustavsson. Hun har grundlagt firmaet Swedish Ninja. Hvor sejt er det lige at have en ninja som hverdags-sparringspartner. Vi kan snakke om designvalg (nørde form og farvevalg), men også vende alt muligt omkring det at drive en kreativ forretning. 

Vi er også stadig tæt på FabLab'et, hvor det hele startede. Der var der vi: Camilla og Gry, startede med at lave designworkshops for børn sammen. Mest for sjov. Det blev så med tiden til en fælles virksomhed med et studio i Vejle, en hjemmearbejdsplads på Nordhavn i København og et virtuelt workspace hos Canvasplanner. 

Vi er så heldige synes vi! At have så fantastiske rum til at arbejde i med det vi aller helst vil.

Velkommen til!

Ha' en god dag.

Camilla & Gry

 

Nyt studio - G13

Ældre indlæg Nyere indlæg